Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Arbejdsmiljøpolitik

Lemvigh-Müller lægger vægt på, at alle medarbejdere forlader virksomheden lige så sunde og raske, som da de kom, både efter hver arbejdsdag, og når de forlader os efter endt ansættelse. Med denne arbejdsmiljøpolitik ønsker vi et grundlag for at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

 

De overordnede formål er:

  • At alle ansatte kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt
  • At forebygge, at arbejdsmiljøet skaber nedslidning, arbejdsulykker og fravær
  • At sikre sunde og attraktive arbejdspladser, hvor der er fokus på at udvikle kompetencer og trivsel
  • At virksomhedens arbejdsmiljøtiltag går videre, end hvad lovgivningen foreskriver, og løbende forbedres

 

Målene opnås bl.a. ved, at:

  • Vi har en fokuseret og synlig indsats for arbejdsmiljøarbejdet via lokale arbejdsmiljøudvalg, som udelukkende fokuserer på arbejdsmiljø
  • Udvalgene skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden
  • Vi inddrager arbejdsmiljøorganisationen ved nybyggeri og ombygning samt ved ændringer i arbejdets tilrettelæggelse
  • Vi uddanner og motiverer virksomhedens medarbejdere til at efterleve denne politik
  • Vi kommunikerer åbent om vores arbejdsmiljøindsatser og -resultater med vores kunder, myndighederne og i CSR-rapporter

 

Aktiviteter og retningslinjer:

  • Der er løbende dialog mellem medarbejdere og ledelse om arbejdsmiljøet og forbedringer heraf
  • Vi afholder årlig arbejdsmiljødrøftelse
  • Medlemmer af AMO uddannes og efteruddannes
  • Vi sanktionerer overtrædelser af såvel arbejdsmiljølovens regler som egne bestemmelser
  • Vi gennemgår og reviderer arbejdsmiljøpolitikken på det årlige Hovedarbejdsmiljøudvalgsmøde

 

Lemvigh-Müllers arbejdsmiljøværdier

  • Alle har et ansvar for et godt arbejdsmiljø
  • Vi indtænker arbejdsmiljø på alle niveauer, både i beslutninger og i planlægning
  • Vi forebygger frem for at behandle


 



;