Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Frisk køkkenassistent til kantine - Odense

Har du køkkenerfaring? Så har du her muligheden for at blive en del af et skønt køkkenteam, hvor humøret er højt.

Velkommen til din nye arbejdsplads

Her bliver du en del af Lemvigh-Müller, hvor du indgår i et køkkenteam bestående af 3 engagerede kolleger. Sammen sørger vi for frokost til ca. 120 medarbejdere, og din arbejdstid på 16 timer vil være kl. 10.30-14 hver dag – Vagtplan laver vi sammen.

Dine daglige opgaver vil bl.a. inkludere:

  • Opvask fra frokosten og den daglige produktion
  • Rengøring
  • Hjælp til diverse forefaldende opgaver

 

Hos os har vi det som blommen i et æg

Du får det bedste job i huset, da du hver dag arbejder med noget, som du virkelig elsker – madlavning. Og samtidig udfører du fantastisk service, så dine kolleger i resten af virksomheden kan gå igennem dagen med et smil. Vi sørger for, at du har de bedste forudsætninger for at udføre dit job og tilbyder derfor kurser, så dine kompetencer altid er knivskarpe.

Udadvendt køkkenassistent med masser af arbejdsglæde

Der er fart på køkkenet i løbet af dagen, og derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat og god til at holde overblikket. Derudover ser vi gerne, at du:

  • har hygiejnebevis
  • har kendskab eller erfaring med rengøring og opvask
  • er imødekommende, serviceminded og har en positiv indstilling, så du gør et godt indtryk hos dine kolleger i hele organisationen

 

Er du klar til at gå til makronerne?

Synes du stillingen lyder interessant, så send dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Du kan læse mere om Lemvigh-Müller her på www.lemu.dk, og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Karen Grubbe, på telefon +45 2461 3560.

I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

SØG stillingen


Når erfaring skaber fremtid
Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen


;